Mød de store tvangsblandere fra SoRoTo®

Går du og overvejer at købe en stor tvangsblander? Måske du har tænkt på, hvilke fordele der er ved de større maskiner. Og om du kan bruge en 200 liter eller en 300 liter tvangsblander til det, du laver.

Vi fortæller her om forskellen på de store og de små blandere, og hvad du kan bruge én af de store blandere til.

Ud over de åbenlyse forskelle, hvad adskiller sig så? Er nogle blandere fx bedre til noget særligt blandemateriale, til særlige blandinger end andre? Hvilket ekstraudstyr følger med eller kan tilkøbes, når man vælger én af de store modeller?

Lad os tage et nærmere kig på SoRoTo® 200L og 300L Tvangsblandere.

GUMMI ELLER STÅL

De store blandere bliver oftere brugt til stenholdigt materiale, såsom råbeton, og derfor er de udstyret med gummiskovle fra starten.

De små tvangsblandere har blandearme med stålskovle som standard, og de store tvangsblandere har med gummiskovle.

Det er dog nogle særlige gummiskovle, der er på SoRoTo® 400V-modellerne. Gummi  er mere fleksibelt end stål og derfor stærkere som blandeskovle, da det kan holde til et større pres. Den gummi, der bruges til 200L- og 300L-skovlene, er lavet i en gummiblanding, der gør dem ekstra slidstærke, så du meget sjældent får brug for nye skovle.

Blandesystemet på de store tvangsblandere (200 liter og 300 liter) fra SoRoTo® - her vist med de stærke gummiskovle.

 

Det er selvfølgelig muligt at købe maskinerne med lige netop det blandesystem, du ønsker – også stål, hvis det passer til det materiale, som du skal blande.

LÆS VORES INDLÆG: Skal du bruge blandearme med stål eller gummi til din tvangsblander?

EKSTRA UDTAG PÅ STORE BLANDERE

De små blandere tæller 40L - 120L. Vi opdeler dem ud fra, hvorvidt de kører på stærkstrøm – altså hvor stærke de er, hvor stort et output de har.

Hvor de store blandere, 200 liter og 300 liter, kører på 400V, kører de små på 240V.

De store blandere skal kunne trække væsentligt mere end de små – det giver sig selv. Karret er større, blandemængden er større.

SoRoTo® 400V motorværn med ekstra udtag.

 

Herudover er de store modeller forsynet med et ekstra 240V-udtag til fx arbejdslys, røreværk, støvsuger eller transportbånd. Det giver dig som bruger en langt større fleksibilitet og mindre udstyr er nødvendigt. Vi har sørget for at tænke så mange effektive funktioner ind i vores maskiner som muligt – men de skal kunne holde til det miljø, de udsættes for. De skal kunne virke og holde i lang tid. 

FLEKSIBILITET & ERGONOMI

Nogle ting er fælles for både de store og de små SoRoTo® Tvangsblandere. Bl.a. er det fokus på godt arbejdsmiljø i designet.

Vi har udviklet SoRoTo® Dust Controller, som kan tilkøbes til 80L, 100L, 120L, 200L og 300L. Den fungerer som et mundstykke til en støvsuger, som monteres på indersiden af gittertragten. Med en Dust Controller reducerer du op til 80% af det farlige støv, som ellers fylder hele luften omkring blanderen ved fx blanding af finpuds o.l. - og som kan være både til gene og fare for dig og dine lunger m.m.

Dust Controlleren monteres på indersiden af gittertragten. På denne måde kan du reducere op til 80% af det farlige støv.

 

Vi vil gerne have, at din arbejdshøjde er i orden, så når kar og blandekapacitet skal være større, så gør vi karret bredere, frem for at gøre det højere. Det gør vi, så læssehøjden forbliver så tæt på den samme på de store blandere som på de små.

Herudover er 200L og 300L, ligesom de mindre SoRoTo® Tvangsblandere, udstyret med teleskopben, så de kan indstilles til den arbejdshøjde, der passer dig.

Teleskopbenene på en SoRoTo® Tvangsblander kan justeres med ca. 20 cm, så blanderen kan få lige præcis den højde, der passer dig.

 

Alle SoRoTo® Tvangsblanderne er konstrueret, så de nemmest muligt kan flyttes rundt på – også de store tvangsblandere er derfor udstyret med en række egenskaber, som sikrer, at de nemt kan manøvreres rundt på byggepladsen.

Vi prøver selvfølgelig at holde vægten på et minimum, men hvis maskinen også skal kunne holde i lang tid – i vind og vejr – så er den nødt til at være i jern af en vis tykkelse, og det vejer. Derfor udstyrer vi vores maskiner med andre ting, der gør det let at flytte rundt på dem.

SoRoTo® 200 liter Tvangsblander

Læssehjul på 200L ligesom på de mindre modeller, som giver mulighed for nemt at læsse tvangsblanderen op på ladet af din bil eller trailer.

SoRoTo® 200L har en vægt på 175 kg. Det er en vægt, der stadig – med det optimale balancepunkt på maskinen – kan flyttes rundt på. 200L Tvangsblanderen minder i virkeligheden meget om de mindre SoRoTo® blandere. 200L’eren er lavet som en krydsning mellem den store 300L og de mindre modeller. Der er sørget for, at de to kørehjul af massivt PU-skum er placeret et stykke under blanderen (ligesom med 120L), sådan så balancepunktet ved tippet af maskinen lægger, som det skal, og selv den mindre murer kan flytte den rundt på pladsen. Ved læsning anbefaler vi dog to mænd, så ingen udsættes for overlast.

GÅ TIL 200L TVANGSBLANDER

 

SoRoTo® 300 liter Tvangsblander

300L er for tung til, at læssehjul ville give mening. Din ryg skal ikke udsættes for et løft på 249 kg – selv hvis det blot var ved selve tippet af maskinen.

300L Tvangsblanderen er udstyret med tre løfteøjer til transport med kran, men kan (ved at placere gaflerne under maskinen, hvor der er plads) også flyttes med truck. Der er altså perfekte muligheder for at læsse blandemaskinen af og på byggepladsen.

300L er forsynet med tre luftgummihjul og en trækstang, så du kan hive og skubbe den rundt på byggepladsen. Luftgummihjulene gør den lidt mere nem og fleksibel – og det er der behov for med sådan en stor sag.

Hjulene er i øvrigt aftagelige. Med et klik kan de pilles af, så teleskopbenene kan nå jorden, justeres til den bedste arbejdshøjde og opnå stabilitet for maskinen. Når maskinen blander, vil den bevæge sig noget, og vi anbefaler derfor, at teleskopbenene benyttes under arbejde.

GÅ TIL 300L TVANGSBLANDER

HVAD BRUGER MAN DE STORE TVANGSBLANDERE TIL?

Som sagt, er det ofte råbeton og lignende, der blandes i de store tvangsblandere. 300L Tvangsblanderen kan blande helt op til 700kg beton ad gangen.

Derfor bruges især SoRoTo® 300L ofte i kombination med silo. Størrelsen på karret og den justerbare højde på blanderen, kan tilpasses perfekt til silo-mundingen, så det ikke sprøjter ved siden af.

Du kan selvfølgelig udskifte gummiblandeskovlene med hardox-stålblandearme, men det er først og fremmest, hvis du ønsker at blande limholdige produkter, epoxy eller resin (til fx gummiasfalt, epoxygulve o.l.). Når du blander disse produkter, er der nemlig en masse rester på blandeskovlene efterfølgende – og lim og epoxy kan ikke renses af, sådan som beton og cement kan, der skal enten ild eller hårde kemikalier til – og det kan gummiet ikke tåle. Her skal der bruges stålskovle.

Det er i høj grad, hvordan du skal bruge blanderne, der er udslagsgivende for, om du skal bruge en 200 liter eller en 300 liter SoRoTo® Tvangsblander.

Ligesom alle de andre SoRoTo® Tvangsblandere, kan du blande følgende I 200L og 300L (bare husk gummiskovle til stenholdigt materiale):

 

For at opsummere, har vi lavet to korte lister med bullet points på hhv. 200L og 300L SoRoTo® Tvangsblanderne:

SoRoTo® 200 L Tvangsblander
Blandekapacitet: 200 L

  • Har en blandekapacitet på 200L. Det er kun 70 L mindre end en 300L’s blandekapacitet.
  • Har 2 små læssehjul foroven, så du nemt kan læsse den på ladet af en bil eller trailer.
  • Har 2 fleksible, punkterfrie PU-skums-kørehjul, der er placeret så balancepunktet er optimalt, når du tipper og flytter rundt på maskinen.
  • Teleskopbenene kan justeres op til 138 cm, så du kan få en ordentlig arbejdshøjde.
  • Vejer kun 175 Kg.
  • Kører på 400V (3-faset) og har et ekstra 240V-udtag til lys, røreværk, støvsuger, transportbånd eller lignende.
  • God til mørtel, cement, råbeton, fliseklæb, resin, epoxy m.m.
  • Mulighed for at vælge et stål-blandesystem til blandinger med lim, harpiks eller epoxy. Det er både muligt som standard og som tilkøb.
  • Materialemængden kan holde 4 – 5 murere beskæftiget - afhængig af opgaven.

SoRoTo® 300 L Tvangsblander
Blandekapacitet: 270 L

  • Er udstyret med en trækstang og 3 fleksible luftgummihjul, der gør det nemt at flytte rundt på maskinen på en byggeplads.
  • Hjulene kan let fjernes, og teleskopbenene justeres op til 140 cm for stabilitet og en bedre arbejdshøjde.
  • Har en perfekt størrelse til placering under en cementsilo.
  • Det er muligt at tilkøbe Turboarmen for et hurtigere mix af tyndtflydende produkter.
  • Har løfteøjer til transport med fx kran, men kan også flyttes med truck
  • Kører på 400V (3-faset) og har et ekstra 240V-udtag til lys, røreværk, støvsuger eller transportbånd.
  • Blander op til 700 Kg beton ad gangen
  • God til mørtel, cement, råbeton, fliseklæb, resin, epoxy m.m.
  • Mulighed for at vælge et stål-blandesystem til blandinger med lim, harpiks eller epoxy. Det er både muligt som default og som tilkøb.
  • Vejer 249 Kg
  • Materialemængden kan holde 5 - 6 murere beskæftiget - afhængig af opgaven.

TILKØB: Turboarm til 300L

Blanding af tyndtflydende produkter som muremørtel og pudsemørtel foregår let, effektivt og hurtigt med SoRoTo® Turboarmen.

Ud over Turboarmens rotation omkring udgangsakslen, roterer de tre arme også rundt om deres egen akse. Hermed kan du optimere blandetiden af tyndtflydende materialer.

OBS: Vær opmærksom på, at fordi Turboarmen roterer om sin egen akse, kan temperaturen i karret forøges, og det er ikke alle materialer, der kan tåle det.

Turboarm til SoRoTo® 300L Tvangsblander – til tyndtflydende produkter.

 

Ligesom det er tilfældet med gummiblandearmene, er Turboarmen let at montere.

Se, hvordan du monterer Turboarmen her.

 Vær opmærksom på, at Turboarmen kun findes til SoRoTo® 300 liter Tvangsblander.

Se nærmere på Turboarmen